Skrevet af Ture Wibrand 27 Oct 2015 - 11:31am

Naturligvis fristes man til at sige...

I dag benytter rigtig mange virksomheder udenlandsk arbejdskraft, derfor har APVKVIKs kunder mulighed for at oversætte spørgeskemaer. I den forbindelse udtaler Ture Wibrand:

“I min daglige kontakt med virksomheder har jeg ofte fået spørgsmålet, om ikke vores APV spørgeskemaer kunne fås på engelsk også, hvilket vi ikke kunne tilbyde tidligere.

Da vi fornemmede, at mange virksomheder - store som små - havde et seriøst behov for at kunne tilbyde deres medarbejdere APV spørgeskemaer på engelsk, iværksatte APVKVIK først en undersøgelse af, hvilke APV spørgeskemaer, som var de mest benyttede her i Danmark. Dernæst kastede vi os ud i at få disse spørgeskemaer oversat til engelsk, for at kunne opfylde kundernes behov.

Det betyder, at APVKVIK nu kan tilbyde de fleste brancher - alt fra Handel, Bygge & Anlæg til Offentlig Service og Kontor & Kommunikation - APV spørgeskemaer på et hovedsprog, så de fleste i virksomhederne kan deltage i de lovpligtige spørgeundersøgelser.

De oversatte APV spørgeskemaer vil ikke koste ekstra men være inkluderet i det eksisterende abonnement. Således får virksomhederne adgang til en ekstra viden, der kan bidrage til at alle produktionsled efter behov kan strammes effektivt op,” slutter Ture Wibrand.

Kontakt Ture Wibrand eller Sven Møller på 70 222 455 - eller skriv til os på info@apvkvik.dk hvis du vil vide om et APV spørgeskema findes på engelsk til din branche.