Skrevet af Ture Wibrand 18 Dec 2018 - 2:48pm
Glædelig jul og godt nytår 2019

Endnu et år er gået, hvor APVKVIK har hjulpet danske virksomheder med at forbedre deres arbejdsmiljø.

Vi har lavet mange tiltag i løbet af året.

Nogle var inkluderende, som da vi lancerede vores sprogversionsmodul. Det betyder at vi, som en af de eneste på markedet, omfavner de medarbejdere, der endnu ikke taler dansk. Dem er der nogle stykker af i Danmark, og de skal selvfølgelig kunne vurdere deres arbejdsplads på lige fod med deres dansktalende kollegaer.

Andre tiltag krævede lidt is i maven, som da vi nedlagde vores gratisprodukt bl.a. ud fra den erfaring, at indsatsen bliver mere seriøs når man har betalt for en ydelse. Og seriøsitet er vigtig, når man arbejder med mennesker, synes vi.

Heldigvis har vi verdens sejeste kunder, og næsten alle er kommet med over på det nye abonnement. Og flere og flere er kommet til. Det er vi glade for. Vi er vokset med mere end 60% og kunne i løbet at året byde velkommen til virksomheder som Trifork, Serenergy, Makita, Flixbus, BC Hospitality Group, ALSO, B Braun Medical, Elements Metech, JBS, Handicapformidlingen og mange mange flere.

Vi fik også systemer og processer på plads til den store deadline den 24. maj 2018 hvor persondataforordningen (GDPR) trådte i kraft. Og for at være på den helt sikre side i forhold til beskyttelse af data, flyttede vi til en tysk hostingpartner, der lever op til de højeste beskyttelseskrav.

Alt dette gør, at vi nu lukker året som det bedste nogensinde, og det er vi både glade og stolte over.

Vi ønsker alle nuværende og kommende kunder og samarbejdspartnere en glædelig jul og et smukt nytår.

De bedste hilsener,

Sven Møller, Adm. direktør