Skrevet af Ture Wibrand 11 Feb 2018 - 4:05pm

Hos APVKVIK er vi i fuld gang med at forberede os til implementeringen af Persondataforordningen, eller GDPR (General Data Protection Regulation), der træder i kraft den 25. maj 2018.

Vores nuværende regler for beskyttelse af vores kundedata fremgår her:


Herunder kan du se lidt mere om hvad vi har på trapperne:

Standard Databehandleraftale

Vi tilbyder snart vores betalende kunder at indgå en decideret databehandleraftale. Flere kunder ønsker en skiftlig aftale fremfor blot en henvisning til APVKVIKs generelle forretningsbetingelser.

Juridiske opdateringer

Vi introducerer nogle ændringer til vores kundevendte tjenester. Mest tydeligt er en ny cookie politik, hvor man kan vælge (og fravælge) hvilke cookies man ønsker fra APVKVIK, og vores kundeformularer bliver mere granulære med flere valgmuligheder. Også andre ændringer af forretningsbetingelser samt privacy policy kommer løbende inden den 25. maj.

Skift af hostingudbyder

Vi har gennemgået vores nuværende hostingsetup og besluttet at flytte til en ISO 27001 certificeret hostingservice. Flytningen vil ske inden udgangen af maj, og forventes ikke at have driftsforstyrrelser.

Forbedret agangsbeskyttelse

Det har altid være muligt at adgangsbeskytte virksomhedens data på administrationssystemet og medarbejderportalen.  Som udgangspunkt har medarbejderportalen altid være offentligt, for at gøre det så let som muligt for medarbejderne af følge med i arbejdsmiljøarbejdet i virksomheden. Dette ændrer vi, således at siderne som udgangspunkt er lukkede, og kun tilgængelige for oprettede medarbejdere.

Vi er sikre på at leve op til kravene for GDPR inden den 25. maj. Hvis du har konkrete spørgsmål om GDPR er du altid  velkommen til at skrive til os på info@apvkvik.dk.